Styrke · Selvtillid · Kammeratskab · Velvære
Selvforsvar er kernen i karate. Et samlet mål for træningen er at opbygge et effektivt selvforsvar ved hjælp af stød, slag og spark.
Styrke er ikke noget Arnold Schwarzenegger har monopol på. Mindre fysik kan også gøre det, da det er den indre styrke, som er den primære kilde til styrke i karate.
Selvtillid opbyggers gennem fysisk og mental træning, som bringer krop og sind i overensstemmelse.
Kammeratskab er en hjørnesten både for voksne og børn. Vi lægger fokus på at træningen er sjov, spændende, fokuseret og tilpasset individet, så alle kan være med.
Velvære får en ny dimension når man træner karate. Både børns og voksnes oplevelse af kontrol over kroppen, smidighed og udholdenhed giver sammen med den øgede selvtillid en følelse af velvære i dagligdagen
Karate kan dyrkes på lige præcis det niveau som passer til dig. Træningen har tre former:
Kihon (基本, きほん) betyder basis. Det er den basale teknik som danner grundlaget for karateudøvelse.
Kata (型 eller 形) betyder form. Det er indøvelse af et detaljeret koreograferet bevægelsesmønster. Det er træning i kropskontrol, styrke og præcision i bevægelser.
Kumite (組手) betyder kæmpende hænder. Man begynder med at aftalte angreb og forsvar. Når karateudøveren er blevet tilstrækkeligt dygtig, praktiseres mere fri kumite.
Disse tre træningsformer blandes alt efter hvad instruktøren vil opnå med træningen. Al træning tager udgangspunkt i den enkelte elevs niveau.
Gradueringen er en festdag for alle. Både for eleverne som skal gradueres, for de som eleverne har trænet med, og ikke mindst for instruktøren, som ser frugten af sit arbejde. Gradueringen sker ved, at eleven viser de kihon-, kata- og kumitebevægelser, der er pensum for den grad som eleven skal opnå.
Bælter i karate viser din kunnen og rang
Hvidt bælte (10. Kyu) symboliserer fødsel eller begyndelse. En elev med hvidt bælte er en begynder.
Gult / Orange bælte (9. – 8. Kyu) symboliserer den første sol som skinner på såsæden som får
styrke til at begynde et nyt liv. En elev med orange bælte har opnået den første basale forståelse
af karate.
Grønt bælte (7. – 6. Kyu) symboliserer væksten fra frø til plante som rækker ud efter solen og er
ved at transformere til en genkendelig plante. Her lærer eleven at stramme op og raffinere sine
teknikker.
Violet bælte (5. – 4. Kyu) symboliserer det omskiftelige daggry, hvor eleven går igennem et skift fra novice til avanceret karateudøver.
Brunt bælte (3 .– 1. Kyu) symboliserer modningen af frøet som fører til høsten. Her er teknikkerne ved at blive modne og naturlige.
Sort bælte (1. – 10. Dan) symboliserer mørket udover solen. Høsten af mange års træning. En elev, som har det sorte bælte, mestrer karate med kraft og præcision og har en indre styrke og tro på egne kvaliteter og evner.
I Helsingør Karate-Do Kai træner vi karate med den samme ånd og disciplin, som det bliver gjort i Japan. Der findes mange forskellige stilarter indenfor Karate. Den stilart vi træner hedder Shotokan, som blev udbredt af Sensei Gichin Funakoshi i Japan fra 1922. I dag udgør Shotokan Karate omkring 80% af al karate på verdensplan, og er en højt udviklet form for fysisk og mental træning.
Klubben er medlem af Dansk Traditionel Karate Forbund samt
Japan Karate Association gennem JKA Danmark.
I år 520 rejste den indiske munk Bodhidharma til Kina, hvor han mediterede vendt mod en tempelmur for at opnå åndelig oplysning. Efter ni års meditering opnåede han dette. Med Bodhidharmas nyfundne åndelig oplysning, kunne han etablere Zen-Buddhismen i Kina. For at holde sine disciple munke i en god fysisk form, som han mente var vejen til åndelig oplysning, udviklede Bodhidharma en simpel og primitiv form for kampkunst, som munkene kunne træne. Denne kampkunst blomstrede og videreudviklede sig de næste tusinde år i Kina, hvor den blev kendt under flere forskellige navne, bl.a. ”Shaolin-kungfu” og ”Tai-Chi”.
Omkring 1500-tallet kom denne kampkunst til øen Okinawa udfor den kinesiske kyst, og blev blandet med den lokale våbenløse kampkunst; fx blev Shaolin-Kungfu til Shorin-ryu Karate (direkte oversat fra det japanske sprog: Kina-hånd). Den moderne karates udvikling tog for alvor fart i slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet, hvor Sensei Gichin Funakoshi satte de gamle teknikker af Karate i system og grundlagde en stilart, som blev kendt under navnet Shotokan af hans elever. Desuden blev Karates betydning ændret fra betydningen ”Kina-hånd” til betydningen ”tom hånd”.
Sensei Funakoshi arbejde efterfølgende på at implementere Karate til de japanske hovedøer. 2.verdenskrig satte en stopper for udviklingen, men efter krigens afslutning lykkedes det Sensei Funakoshi at føre Karate til de japanske øer, hvor Sensei Funakoshis elever grundlagde Japan Karate Association (JKA), som efterfølgende har stået for den internationale udbredelse af Shotokan JKA Karate. I dag har Karate udviklet sig til en lang række af meget forskellige stilarter, hvor JKA Shotokan Karate, den samme stilart vi træner i Helsingør Karate-do Kai, er en de få stilarter, der kan føres tilbage i en direkte linje til Okinawa.
Tryk her for at hente folderen
Folderen indeholder klubbens etikette, takt og tone om man vil, samt nogle oversættelser af de mest almindelige japanske udtryk som bliver brugt i karate træningen. Reglerne gælder ikke kun for Helsingør Karate klub, men også i alle ander JKA klubber, så det er super god idé at læse den igennem.
Hvis du vil vide mere, er i tvivl eller har spørgsmål, er du altid velkommen til at spørge i klubben.
Her træner vi!
Marienlyst Allé 2,
3000 Helsingør
Drengenes gymnastiksal indgang ved Lille Lundegade
For information eller andet, kontakt os venligst på tlf. nr.: 23 37 39 93 eller skriv til mail@helsingorkarate.dk
Copyright © 2020 Helsingør Karate-Do Kai
Design – PrositGrafik